(mel. I skoven skulle være gilde)
Den unge Lis var ude til fest med smørrebrød
Ved hendes side sad en mand, som alting hende bød
Sig bare til min unge, hvis du vil have tunge
Og hvis du ønsker pickles, får du det naturligvis –
Da tænkte hun: Hvorfra han ved jeg hedder Lis?
De fulgtes hjem fra festen tilsammen i hans bil,
Og undervejs han så på kroppens yndige profil.
Han stirrede fra blusen, til nederdelens krusen.
Så Sa´e hun: De skal ikke tro, at jeg med strutskørt går
Den stritter blot fordi jeg lige har touperet hår.
Hun gav ham lov at stjæle et ganske enkelt kys,
Hvorpå han standsed´ vognen i et roligt gadekryds.
Og pigen blev så kysset – ja lige midt i krydset,
Først blev hun lidt forfjamsket, og så sig skræmt omkring,
Så åbned hun skamlæberne, men sagde ingenting.
Da han i gadedøren tog afsked med sin skat,
Så spidsede hun munden for at kysse ham godnat.
Men tænk hun fik en skalle, så hun var ved at falde.
Han stammede straks undskyld – og jeg håber du forstår,
At det kan sagtens ske, når man sit slips i klemme får.
De fik en dreng de tvende, en lille munter fyr,
som løb omkring med sut i mund og lavede postyr.
Hver gang han skulle tisse, han stor sig skulle vise,
han stod på tæ’er og tissed’ som sin far – og det gik galt,
en dag blev Søren klemt, da WC-brættet pludselig faldt.
Han skreg og tabte sutten i kummens klare vand –
straks mor kom til og pustede på Sørens lille mand,
men stadig hyled gutten: Mor sutten, sutten, sutten.
Da tænkte mor: Hør hvad er det med dig, dit lille skarn,
det er da helt forfædeligt, som du nu ligner far’n.
Hvornår mon festen slutter. Hvornår skal vi gå hjem.
Vi aner ej, om klokken bliver fire eller fem.
Der er i vor forening, en højst forskellig mening
om hjemgangstid – men det for mig er blevet et kompleks,
at vi skal slutte, så vi har en timestid til sex.