Han er tynd i toppen men god på bunden – En fandens Kalle men mest i munden – Han lyver stærkt som en hest kan rende – Men Kalle han er min bedste ven
Han har skæve ben og forlorne tænder – og brænder sit lys i begge ender – Han nyder cigaren til sidste gnist – Men han nyder kvinderne først og sidst
Han er altid flad og har tomme lommer – Men øllet skummer hvor end han kommer – på damer der sætter han megen pris – Og de kalder ham deres kælegris
Der er pæne piger der skær’ grimasser – Når Kalle river en sjofert af sig – Men når de har fået chemisen af sig – Vil de gerne prøve hvad Kalle kan
Hvis du tror at Kalle har knald låget – Og syns han griner en smule fjoget – Så er han nok ikke så blød endda – For han ved sgu godt hvad han griner af
I sin lomme har han et tryllespejl – Og i det har Kalle har slet ingen fejl – han er skøn som en prins i et eventyr – men i virkeligheden en grimmer fyr
Knalde-Kalle har hentehår – Han kilder pigernes hvem-hvad-hvor