(Mel: Pigerne i Småland )
Fra jeg var barn har alle men’sker
sagt:” Hvor er den flot,
og se hvor han kan svinge den, og
ih den klær ham godt”
Det førte til lidt jalousi blandt
drengene i byen,
for når jeg trak den frem, så
hvined´ pi’rne, sikke’t syn,
det den flotteste i byen, når den
først blir vippet op
alle pigerne vil pille ved den,
den var helt i top.
Selv de kære gamle tanter lifrem
dirrede af lyst,
de ku trykke den i timevis mod
deres magre bryst.
Da jeg så voksed’ op, var det det
samme om igen,
for alle ville flå i den, hvor jeg
så end kom hen.
Jeg fik et chok da selv min søde
gamle oldemor,
sku nulre den imens hun sang,
hvor er den altså stor.
Det den flotteste i byen,
når den først blir vippet op
så klamrede hun sig til den,
som en sulten edderkop
hun blev båret væk derfra imens
hun kaglede af fryd
lad den blive i familien,
husets stolthed, hjemmets fryd.
Forleden tog jeg ind til by’n,
og købte et par ting,
men så kom den i klemme,
da en svingdør gik i sving.
jeg jamrede og hylede og
hvinede af skræk
da døren end’li stopped’ ha’d den
fået sit store knæk.
Det var den flotteste i byen,
når den først blev vippet op,
men efter det med døren er den
sjældent helt i top
vil du ha besværet kan den blive
li så god som ny,
så kom hjem til mig og få min
gamle skæve paraply.