(Mel: Da hønsehuset brændte)
Da svinehuset brændte,
ville soen ikke ud,
for ornen stod i døren,
og han så, så brunstig ud.
Det er vi ik´ endnu,
det er vi ik´ endnu,
så ta´ dit glas og drik det ud.
Da ornen han ble´ gammel,
da var han ik´ til mer´,
for soen hun tog pusten fra ham,
ca hvert kvarter.
Han er så gal på den so,
for han fik aldrig ro,
og han har aldrig ku li´ den so.
Men soen hun tænkte,
ak gud, det lille pjok,
nu må jeg find´ en anden mand,
for han har fået brok.
Det har vi ik´ endnu,
det har vi ik´ endnu,
så ta´ dit glas og drik det ud.
Og soen fandt en anden mand,
men det har hun fortrudt.
For svinet han gik helt amok,
og sprang på hvert minut.
Nu har hun fået nok,
nu har hun fået nok,
så hel´re en der har lidt brok.