(Mel: Poul sine høns udi haven )
Rejser sig søen med skumhvide manker,
flyver for blæsten det gnistrende sølv,
da slår som sømænd vi lid til et anker,
men det forstår sig et anker med øl!
Alting bør passe som hånd i en handske:
Whisky for skotter og vin for de franske.
Sherryen skænker vi gerne de spanske,
de kan dog ikke stikke danskernes øl.
Skål for den snedker, som midt under maset
ta’r sig en ølhøvl, – og høvler med den!
Skål for den murer, der højt på stilladset
læsker sig halsen, den ærlige svend…
Saven den suser, og mejslerne klinger,
smeden sin flaske som forhammer svinger!
Sker det at digterens vers mangler vinger,
da er hans krikke ikke vandet med øl!
Græsset skal guldne, og kornet må falde,
alting fortæres af rust og af møl.
Men ved det skummende krus er vi alle
glade som lærker og frie som føl.
Solen skal bage og bierne brumle,
Danmark skal dufte af malt og af humle.
Bare min tønde er tyk som en tromle,
så skal jeg ikke drikke andet end ØL!